top of page

Telefon

29883401

Email

NJS01011.jpg

Grundig, opsøgende og alt-muligt-vidende journalist.
Åben, smilende og betænksom kollega.

I mig får I altså både en kvinde, der brænder for det journalistiske håndværk, og på samme tid også bidrager til god stemning på redaktionen.

 

At skrive har i mange år fungeret som en terapi for mig. Og at skrive artikler og historier, som skaber glæde, viden og nysgerrighed hos andre mennesker, er noget af det bedste, jeg ved! Og i det skrevne startede min lyst til at blive journalist, som så kun er vokset, efter jeg har opdaget, at lyd og video også er fantastiske formidlingsværktøjer.

 

Der findes mange problematikker og samfundstendenser i dag, som er svære og uhåndgribelige. Jeg håber derfor, at min journalistik kan hjælpe den helt almindelige dansker med at blive klogere på og mere forstående over for andre mennesker og situationer. Også selvom de er anderledes. For verden ville da være kedelig, hvis vi allesammen var ens?

 

Min største passion er at lave historier, hvor casen er i centrum. For det er kun gennem rigtige mennesker, som er relaterbare og i øjenhøjde, at man kan nå ud til flest. Når det så er sagt, er jeg frisk på stort set det hele. Jeg elsker at lære nyt og vil hellere end gerne stå ansigt til ansigt med nye, anderledes udfordringer

Mine produktioner: Ramadan, skat og indeklima

Emnefeltet spænder vidt på de produktioner, jeg indtil videre har lavet. Jeg nyder at sætte mig ind i nye og anderledes emner og håber, at den viden, jeg viderebringer, vækker en interesse hos folk til at lære endnu mere om emnet.

Vi lever i et mangfoldigt samfund med mange forskellige religioner, traditioner og mennesker. Og i min optik skal der være plads til os alle. Derfor skrev jeg artiklen om ramadan på Nørrebro. Jeg bor selv en spytklat fra lysskiltet, og jeg måtte bare vide, hvorfor der i år kom ramadanbelysning op, når det ellers ikke har været set i de københavnske gader. Emnet skabte også stor debat på sociale medier, og en række andre nyhedsmedier bragte også historien på deres kanaler.

Penge tilbage i skat er et af årets helt store højdepunkter, og derfor lå artiklen også som den mest læste hos TV2 Kosmopol i flere dage.

 

Indeklima, helbred og vejret er noget, som alle danskere kan smalltalke om. Jeg har i min 2-årige karriere som student hos LB Forsikring produceret en lang række pressemeddelelser, som du også kan klikke nærmere ind på her.

Eller klik på én af de tre artikler, jeg har udvalgt herunder.


 

IMG_0857.jpg

4 sjove om mig

01

Born and raised on Vestegnen!

Den er god nok. Jeg er en ægte Vestegnspige... eller jeg er i hvert fald vokset op i Albertslund. I mig får I derfor en kvinde, der har mødt mange forskellige mennesker fra mange forskellige samfundslag.  Jeg kan derfor møde folk, hvor de er, og så kan jeg også med stort set alle slags mennesker.

03

Lillesøster på grønlandsk

Betyder mit navn. Og den er god nok. Jeg er den yngste i en søskendefolk på 5! Jeg er derfor rigtig god til at håndtere uenigheder og konflikter - og som den yngste af 5, har jeg også lært at være meget selvkørende.

02

Reality-tv, poppet countrymusik og Colleen Hoover bøger

Er jeg vild med! Og jeg kunne altså lide country, før Beyonce  hoppede med på bølgen. Derfor har jeg styr på, hvad der trender hos unge mennesker og elsker at sætte mig ind i nye trends. Dog er jeg også på mange måder 80 år indvendig, så jeg rummer det bedste fra begge verdener.

04

Jeg er en ægte aprilsnar

Jeg er i hvert fald født den 1. april. Datoen har gjort mig godt rustet til lynhurtigt at lure, om folk er troværdige, eller om de lyver mig lige op i hovedet. Spøg til side, så gør jeg altid en dyd ud af at faktatjekke og mærke, om folk er oprigtige.

NJS01011.jpg

Mit CV i korte træk. Se det fulde her.

Studentermedhjælper i Kommunikation og presse, LB Forsikring.

August 2022-Nuværende job

-    Ansvarlig for intern og ekstern kommunikation, herunder udarbejdelse af pressemeddelelser og administration af intranet og sociale medier.

- Arbejde hurtigt og tidspresset - pressemeddelelser skal udarbejdes hurtigt, hvis der fx kommer en vejrhændelse.

Bachelor i journalistik og kommunikation, Roskilde Universitet.

September 2020-Juni 2023

-    Tværfaglig med humanistisk basisdel kombineret med hovedfagene journalistik og kommunikation.

- 2 semestre spansk sprogprofil.

Studentermedhjælper hos Københavns Erhvervsakademi (KEA).

August 2021- Januar 2022

- Erfaring med eventudvikling, kommunikation, selvstændighed og planlægning.

- Eventudvikling med udgangspunkt i interviews hos de studerende.

Naja er pligtopfyldende og går til opgaverne med stor selvstændighed. Hun er ikke bange for at spørge om hjælp eller bede om en uddybning af en opgave, hvis hun er i tvivl om, hvordan hun skal gribe den an. Hun forstår vigtigheden af at overholde en deadline og har altid afleveret sine ting til tiden. Naja er god til at samarbejde både med tætte kollegaer og fagkollegaer i huset og bidrager til en god stemning i afdelingen.

Marie Grabow Westergaard,

Tidligere pressechef i LB Forsikring

bottom of page